Udgivet af Tina Bak, ons d. 14. sep 2016, kl. 09:33

Tillykke med fødselsdagen til Emdrup Sogn. 70 år og allerede to kirker: Først barakkirken i KFUM-parken og dernæst den "rigtige" kirke på Ved Vigen 7.

Her er en tidslinje over menighedens historie.

God læselyst :)


Tidslinje for Emdrup Kirke
1920’ erne Tanken om en lokal kirke fødes i en lille bibelstudiekreds i en toværelses lejlighed. Samme gruppe starter en søndagsskole i lokalområdet

1940 Kredsen er vokset og køber HUSET på Frederiksborgvej 179. HUSET bliver i mange år rammer for spejderarbejde, søndagsskole og forskellig mødevirksomhed for voksne

1942 KFUM-spejdere begynder

1946 8. sept: Første gudstjeneste i Barakkirken

1946 Præsterne H. Boyen Rasmussen og Asger Due ansættes

1947 1. april: Emdrup sogn (8000 beboere) udskildes fra Bispebjerg sogn. Ældremøder begynder – i dag Eftermiddagsmøder. Indsamlingen til en ny kirke i Emdrup sogn begynder

1948 Pastor S. J. Jensen erstatter pastor Asger Due

1953 Emdrup Kirkes Unge (EKU) starter og er aktiv i 60’erne, 70’erne, 80’erne og delvist i 90erne

1960 4. juni kl. 10.00: Grundstensnedlæggelse til Emdrup Kirke, Ved Vigen 7-9

1961 19. marts: Indvielse af Emdrup Kirke. Det frivillige arbejde flyttes fra HUSET til kirkens lokaler. Emdrup Kirkes Menighedssamfund stiftes, i dag Menighedsfællesskabet

1962 Pastor Ulla Heje afløser pastor S. J. Jensen

1965 Pastor Boyen Rasmussen afgår ved døden og erstattes af pastor Hans Erik Nissen

1969 Pastor Ulla Heje fratræder

1970 Hjælpepræst Flemming Kofoed-Svendsen assisterer en kortere periode. Pastor Gunner Tøttrup erstatter pastor Hans Erik Nissen.

1971 Pastor Aage Jakobsen ansættes

1972 Søborg Ungdomskreds – tilknyttet Luthersk Mission – køber HUSET

1978 Pastor E. Baylum Andersen erstatter pastor Gunner Tøttrup

1979 Pastor Valdemar Andersson erstatter pastor Aage Jakobsen

1981 En DMS-kreds (senere Danmissionskreds) tilknyttes Emdrup Kirke. Lukkes efteråret 2011

1984 Pastor E. Baylum Andersen fratræder

1985 Pastor Carsten Dalsgaard tiltræder

1986 19. marts: Emdrup Kirke fejrer 25-årsjubilæum

1987 Første sognemedhjælper, søster Inger Margrethe Preisum, ansættes. Spejderne, HUSET og Emdrup Kirke starter en fælles Sankt Hans aften ved mosen. Pastor Niels Munk Plum erstatter Valdemar Andersson og ansættes om sognepræst i Emdrup og hospitalspræst ved Bispebjerg Hospital

1990-erne. Kirkelejre begynder

1992 Pastor Børge Haahr Andersen erstatter pastor Carsten Dalsgaard

1993 Legestuen Musereden begynder og der har været legestue ugentlig de fleste år siden

1994 Restaurering af kirken, køkkenet og toiletterne samt tilbygning med kontorlokaler tages i brug.
Månedlig hverdagsgudstjeneste begynder og videreføres som ”Gudstjeneste Plus”

1996 Emdrup Kirkes menighed fejrer 50 års jubilæum
Børneklub for børn 4-12 år begynder. Lukkes foråret 2008. Emdrupkoret begynder. Lukkes 2005.

1998 Pastor Søren Fanøe erstatter pastor Niels Munk Plum og ansættes i en delt stilling mellem Emdrup Kirke og Utterslev Kirke

1999 Pastor Søren Fanøe fratræder

2000 Pastor Jakob Valdemar Olsen ansættes i en kvotestilling.

2003 Første børnemusical. Alphakurser i 2003 og 2004

2005 Pastor Jóannis Fonsdal erstatter pastor Børge Haahr Andersen

2006 10. sept: Emdrup Kirkes menighed fejrer 60 års jubilæum
Gospelkoret EKKO opstartes. Lukkes 2016. PREP-kurser opstartes og har været gennemført de fleste år siden. Søndagsskolen ændres til Kirkeskoven, som er et aldersopdelt børnetilbud under gudstjenesten.

2007 Babysalmesang begynder fortsætter til og med foråret 2016

2008 Pastagudstjenesterne begynder

2010 Juniortræf starter én søndag om måneden. ”kristendomskursus.dk” gennemføres 2010-2011

2011 Teenklub opstartes. Sorggruppe begynder. Lukkes 2016. Gospel-kids opstartes. Ændres i 2013-2015 til Gospel-dancers

2012 Kurset Den røde tråd gennemføres

2013 Kirken får nyt tag med solceller og er derefter selvforsynende med strøm i solskinvejr. Renovering af køkkenet

2016 11. sept: Emdrup Kirkes menighed fejrer 70 års jubilæum. Bibelvild opstartes

Kategorier Div. nyheder