Udgivet af Jóannis Fonsdal, ons d. 21. nov 2018, kl. 17:34

Se de nye visioner her

Selv om Emdrup Kirke nu har formulerer nye visioner, betyder det ikke, at vi vil ændre os radikalt. Vi har ikke fået ny profil, men har givet den et nyt udtryk gennem både ord og logo. Nogle gange trænger vi til at se tingene fra en anden vinkel for at blive inspireret i vores arbejde. Det håber vi, at reformuleringen af visionerne kan være med til.

Hovedoverskriften for visionerne er Fællesskab med Gud og mennesker. Fællesskab er et eksistensvilkår for os som mennesker. Vi er skabt til fællesskab med Gud og er også afhængige af det menneskelige fællesskab. I kirken vil vi gerne tilbyde dig begge dele. Det er menighedsrådets opgave at skabe gode rammer for, at fællesskabet kan etableres og vokse. Det er samtidigt vores mål, at kirkens aktiviteter har det kristne budskab som omdrejningspunkt og på den måde fremmer fællesskab med Gud. Det betyder, at vi i menighedsrådet har dette aspekt med i vores overvejelser og drøftelser af nye tiltag.

Omsorg for andre er et andet kerneelement i vores visioner. Her vil vi nævne, at menighedsrådet som et af sine faste punkter på dagsordenen overvejer, om der er nogen i kirken, som trænger til særlig opmærksomhed. Omsorgen har haft en helt naturlig plads i kirken lige fra etableringen af de første kristne menigheder. Menighedsrådet arbejder hele tiden med, hvordan det kan udmøntes i konkret handling.

Menighedsrådet vil fortsætte visionsarbejdet med at arbejde med konkrete mål i lyset af de nye visioner. Det vil ske på menighedsrådsmøderne og på en inspirationsweekend i foråret.

Margrethe Winther-Nielsen og Morten Mølgaard Schmidt henholdsvis næstformand og formand i menighedsrådet

Kategorier Div. nyheder