Udgivet man d. 30. mar 2020, kl. 12:00

Folkekirkens gudstjenester er omfattet af lukningen af alle offentlige kulturinstitutioner. Det betyder, at alle gudstjenester i Emdrup Kirke er aflyst indtil 10. maj. Det sker for at forebygge Corona-smittespredning og dermed tage hensyn til de svageste i vores samfund. 

Lukningen omfatter også alle arrangementer: Legestue, Teenklub, Tro om tirsdag, Babysalmesang, Forårskor, Spirekor, Musical, Eftermiddagsmøder osv. Det er heller ikke muligt at holde kirkerne åbne for bøn eller lignende.

Kirkelige handlinger som dåb, vielse og begravelse/bisættelse kan afholdes, men disse er ikke – som normalt – offentligt tilgængelige, men kun er for de inviterede, højst 100 deltagere.

Alle medarbejdere arbejder så vidt muligt hjemmefra og må gerne kontaktes. Se under Kontakt.

Du kan også skrive sammen med en præst på sjaelesorg.nu

I den nuværende situation er kirkekontoret lukket for personligt fremmøde og nogle sager kan ikke behandles i øjeblikket. Vi gør så meget vi kan, men vi beder om forståelse for denne særlige situation. Der er indført enkelte særregler, som kan lette nogle sagsgange som derved kan opretholdes, men 

Har du behov for hjælp i forbindelse med personregistrering, navne, attester mm., skal du benytte selvbetjeningen på www.borger.dk . Sager, der indgives via www.borger.dk vil så vidt muligt blive behandlet normalt. Der er nogle sager, som ikke kan behandles i øjeblikket. I de tilfælde vil du få besked. Du kan kontakte kirkekontoret på telefon, mail og sikker formular, men vi sidder hjemme og arbejder, så du kan ikke møde personligt op på kontoret. Du finder kontaktoplysninger her: www.emdrupkirke.dk/kontakt 

Skulle du have en sag, der kun kan løses ved personligt fremmøde, skal du ringe til kontoret, så finder vi en løsning hvis det er muligt. BEMÆRK, at der er nogle ting vi ikke kan hjælpe med under den nuværende situation.


Kategorier Div. nyheder