Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

EFTERÅRETS LYD / SOUND OF AUTUMN

Dato
Onsdag d. 11. oktober 2023, kl. 19:30
Sted
Emdrup Kirke, Ved Vigen, 2400 København NV
Pris
Gratis adgang

Har efteråret en lyd? 

Vi går ind i oktober, vejret bliver fugtigt og blæsende, aftnerne mørke, men denne særlige aften kan vi mødes til en times stemningsfulde klanglandskaber fra SoundOkapi og hans elektroniske instrumenter.

Kirken er oplyst af lidt farvet lys og en masse stearinlys. Al musikken improviseres i koncertens særlige NU, inspireret af årstiden og mørket, og SoundOkapi tager sig god tid til at udvikle sine store flader af rolig, harmonisk ambient-musik. 

Træk stikket en times tid, kom i kirke og nyd musik, som du aldrig har hørt før.