Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Salmeforedrag. JEG HAR IKKE TID.

Dato
Søndag d. 12. november 2023, kl. 15:00
Sted
Emdrup Kirke, Ved Vigen, 2400 København NV
Pris
Gratis adgang

Hvad vil det sige at slå tiden ihjel eller sætte tiden i stå og hvornår blev vi så afhængige af at styre tiden, at vi endte med at blive slaver af den? Et foredrag med fortællinger, digte og sange der alle kredser om netop begrebet ”Tid”, mens kirkeåret nærmer sig sin afslutning
Povl Christian Balslev er organist, komponist, tidligere højskolelærer. Han stammer fra en lang præsteslægt – hans far var ottende generation af præster i lige linje. Han valgte dog organistuddannelse og er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, men “blev inden for rummet” – altså kirkerummet.  Derudover orgelstudier i Holland og USA, koncerter i flere europæiske lande samt USA, Argentina og Japan. Komponist af sange, salmer, orgelværker, korværker samt musik til cd- og cd-rom-produktioner. Fra 2002 organist og klokkenist ved Vor Frue Kirke, Svendborg. Foredrag over hele landet gennem de sidste 15 år. Forfatter til bogen: "Th. Aagaard - komponist og musikformidler i den folkelige sangs tjeneste" samt til flere artikler om musik og folkeliv. Modtager af Svendborg kommunes kulturpris 2014 og Den Fynske kulturpris 2015 (for forestillingen Carl)