Fredag d. 29. marts 2019, Kl. 19:00 til kl. 20:00

Fredag den 29. marts kl. 19 får vi besøg af ensemblet GIÓIA, som specialiserer sig i at præsentere middelaldermusik ind i en moderne tid.

I anledning af reformationsåret i 2017 udarbejdede de en familieforestilling om Martin Luther præsenteret med musik, fortælling og fællessang.
Manuskriptet er skrevet af sognepræst og forfatter Maria Baastrup Jørgensen. Imellem den samtidige musik er der egne kompositioner af GIÓIA.
Med humor og i et letforståeligt sprog vil vi blive introduceret til nogle af de nye tanker om kirke og tro, Luther gjorde sig for 500 år siden, og hvad han gjorde op med.
Alle - både børn, unge og voksne er velkomne til denne  festlige, musikalske og lærerige forestilling.

Medvirkende
Ensemblet GIÒIA
Pris
Gratis