Tirsdag d. 12. januar 2021, Kl. 19:30 til kl. 21:30

Merete fortæller: 

Vi vil hellere tale om livet end om døden. Døden er ligesom for stor en mundfuld til at vi kan forholde os til den. Det er i hvert fald ikke nemt. Den er absolut på en paralyserende måde. Når håbet om liv svinder og bliver på størrelse med en myg… Når andre har mistet, og man ikke aner hvordan man kan trøste, hvad der overhovedet kan være at sige. Når man selv lammes ved udsigten til egen død… Når man slet ikke kan forholde sig til påstanden: Døden er stor, men livet er større.  

I oktober 2018 udkom min roman om pludselig død, krise, tomrum, eksistentiel nedtur, åndelig rystelse og forsøg på at koble sig ind igen i samfundets basale funktioner og mellemmenneskelige relationer … Baggrund for romanen og dens hovedtema er erfaringer i forbindelse med min ægtefælles pludselige og uventede dødsfald for nu 4½ år siden. Han var præst i folkekirken, jeg er ex-lektor og ex-præstekone.

Tro om Tirsdagen: Døden er stor … men livet er større
Medvirkende
Merete Bandak
Sted Emdrup Kirke, Ved Vigen 7, 2400 København NV