Hvem?

Alle teenager på 13-14 år, dvs. 7. eller 8. klassetrin, og med tilknytning til Emdrup kirke tilbydes konfirmationsforberedelse og konfirmation.  

Hvad?

Konfirmationen er en festlig gudstjeneste, hvor den enkelte konfirmand bekræfter sin kristne tro og hvor præsten ved at lægge hånden på konfirmandens hoved bekræfter det dåbsløfte og den velsignelse, som den enkelte fik, da han/hun blev døbt. Ordet konfirmation betyder bekræftelse.  

Hvordan?

For at blive konfirmeret skal man for det første være døbt. Hvis ikke konfirmanden er blevet det som barn, kan man blive det i tilknytning til undervisningen. Konfirmandundervisningen bliver så samtidig dåbsundervisning. For det andet skal man have modtaget konfirmandundervisning. For det tredje skal man have et kendskab til gudstjenesten. Konfirmanderne har altså en god undskyldning for at gå i kirke søndag formiddag.  

Hvornår?

Informationsaften for kommende konfirmander finder sted en aften efter sommerferien, se hjemmesiden. Undervisningen finder sted en ugentlig eftermiddag efter skoletid i vinterhalvåret (sept.-april), evt. kombineret med en konfirmandweekend og/eller konfirmanddage. Konfirmationen foregår Kristi Himmelfartsdag eller 1. søndag i september.

Spørgsmål besvares ved henvendelse til sognepræst Jóannis Fonsdal.

Formular til konfirmandtilmelding