Emdrup Kirke ligger lige ned til Utterslev Mose. Her har den ligget siden 1961.

Emdrup Sogn har eksisteret siden 1947. Før den nuværende Emdrup Kirke blev bygget holdt menigheden gudstjenester i barakkirken i KFUM-parken.

Emdrup Kirke blev bygget af en lokal gruppe ivrige mennesker, som ønskede en lokal kirke i Emdrup. Ideen opstod i en bibelstudiekreds i 1920.

De to første præster ansættes i 1946 og den første gudstjeneste blev holdt i barakkirken den 8. september 1946.

Da Emdrup Sogn blev til

Kurt Larsen, ph.d. og Lektor på Menighedsfakultetet holdt et foredrag om da Emdrup sogn og kirke blev til i nov. 2014.

Fra 1860 og hundrede år frem skød der nye kirker op overalt i Storkøbenhavn. Hver enkelt af disse nye kirker havde deres særlige historie. Emdrup kirke havde det i høj grad også. Der lå både storpolitik og større kirkepolitik bag. Da Grundtvigskirken blev indviet i 1940 mente nogle grundtvigianere, at kun udpræget grundtvigske præster duede i den kirke, der bar Grundtvigs navn. Det krav svarede ikke til de kirkelige forhold i området eller til menighedsrådets ønsker, men fordi tyskerne havde besat landet, var de højere kirkelige myndigheder meget opsatte på at undgå splittelser. Derfor skabtes det kompromis, at sognet deltes og Emdrup udskiltes som et særligt distrikt/sogn. Så fik Emdrup en midlertidig kirke (”et hønsehus”), og menighedsrådet var fri til at ansætte en ikke-grundtvigsk præst.

Hør optagelse af det meste af Kurt Larsens foredrag