Kantoriet er et klassisk kor og øver fortrinsvist onsdage fra kl 19-21 og søndage efter gudstjenesten et antal gange op til det arrangement, vi skal synge til.

Koret er for sangere med klassisk korerfaring, som kan orientere sig i et nodebillede på et niveau, hvor du kan synge en enkel højskolesang fra bladet.

Der er et begrænset antal pladser på stemmerne, da vi gerne vil have en nogenlunde lige fordeling på stemmegrupperne.

Korleder er kirkens organist, Solveig Bach Tofft, som har lang erfaring som korleder og har gået på dirigentskolen Voces Academi ved Peter Hanke.

Hvis du er interesseret, er du meget velkommen til at kontakte Solveig.