Arven fra Sverige
Musicalen handlede om Oscar, Lina, Carl og Olof der er søskende og bor i Valby i København. Hvert år tager de på campingferie i Hou i Jylland og børnene synes, det er kedeligt, at de aldrig er i udlandet.
Derfor beslutter far og mor sig for, at nu skal de på den store rejse til Sverige. Først forstår børnene ingenting, mens de rejser rundt i Sverige og møder personer fra fortiden. Men efterhånden forstår de, at de er opkaldt efter 3 vigtige personer i Sverige: Oscar Ahnfelt, Lina Sandell og Carl Olof Rosenius. De finder også ud af, at det personerne gjorde og sagde, kan bruges i dag, selvom man er et barn fra Danmark. De har en særlig arv fra Sverige.
Musicalen opførtes fredag den 10. maj og lørdag den 11. maj 2019.
Kirkens organist Solveig Bach Tofft var ansvarlig for musikken. Kirkens sognemedhjælper Tina Bak instruerede og havde også skrevet musicalen.
Der deltog 16 børn fra 3. - 9. klasse og desuden medvirkede kirkens spirekor.